Min besættelse af forårsrengøring startede med "Lille Hus"-bøgerne. Jeg nød Laura Ingalls Wilders beskrivelser af husarbejdet: Uden at få det til at lyde nemt, formår hun også at få det til at lyde utroligt tilfredsstillende. Hendes forfatterskab fik mig til at tænke på, at kalkning af en kælder og skrubning af gulvene inden for en tomme af deres liv må være den mest underholdende aktivitet i verden.
Det, jeg elskede mest ved hendes beskrivelser, var den måde, de forbandt renlighed med gavmildhed: The Ingalls familien brugte deres skinnende tinspande til at opbevare frisk mælk og pakkede deres produkter ind i rene osteklude. Sollyset strømmede gennem uplettede vinduer og frisk sengetøj blev luftet ud i vinden. Deres utrættelige hengivenhed til renlighed handlede egentlig ikke så meget om bakteriedræbning, som det ikke spildte en smule af lys og luft — begrænsede og eftertragtede ressourcer i en lille træhytte.
Det samme gælder for en lejlighed i New York. Jeg vidste aldrig, at sollys kunne betragtes som en bekvemmelighed, før jeg flyttede til Manhattan. I min
jernbanelejlighed, mit soveværelse ser ud til gaden, mit køkkenvindue er for det meste skjult af bygningen overfor, og mit stuevindue åbner ud til en luftskakt.Uden luksusen af skarpt sollys til at distrahere fra og muntre et rodet rum op, skal alt være på det helt rigtige sted. Og siden min første dybe rengøring, da jeg flyttede ind i denne lejlighed, har jeg forsøgt at holde den pæn. Jeg er endda lidt af en clean freak: Jeg har en yndlingsfliserenser, jeg gemmer gamle tandbørster til at skure fuger, og jeg er en hengiven fan af Marie Kondo-metoden. Men jeg er også kun et menneske, hvilket betyder, at livet efterhånden, seks måneder efter indflytningen, har stået i vejen for mine veloplagte planer.
Og det er her, forårsrengøringens magi kommer ind i billedet: Det giver mig mulighed for helt at genskabe mit miljø og starte forfra. Når det gøres helhjertet, kan forårsrengøring gå ud over det funktionelle og blive en håbefuld intentionshandling. Når jeg starter min forårsrengøring, forestiller jeg mig en lysere, pænere tilværelse: en verden, hvor jeg har mit liv sammen, og alt er, hvor det skal være.
Selvom det er nemt at tænke på forårsrengøring som en trættende opgave, ser jeg det som en spændende mulighed for at lade min fantasi tage over. Jeg tænker på hjem jeg har elsket mest gennem årene, og de faciliteter jeg gerne vil have i mine. Måske når jeg er færdig med forårsrengøringen, vil jeg være typen med et køleskab, der altid er fyldt med iskolde drikkevarer, klar til at tilbyde enhver ven, der kommer forbi. Jeg kunne endda være typen, der tager med hjem friske afskårne blomster fra bondens marked og laver lakseskåle til frokost. Mit hjem kunne have et sted til alt, med indbydende og afslappende energi.
Det er den fremtid, jeg ser for mig, når jeg sætter ud til forårsrengøring. Det handler ikke kun om blegning og støvsugning; det handler om at forestille mig det liv, jeg ønsker at leve, og i det mindste tage de første skridt for at få det til at ske. Så når jeg smøger ærmerne op og henter mit sortiment af sprays og svampe i år, vil jeg ikke kun planlægge, hvordan jeg skal skrubbe gulvene eller skure fliserne. Jeg vil mentalt tømme rummene og fylde dem op igen, og forestille mig mit drømmeliv i en sommerfyldt lejlighed, hvor lys og luft kan strømme frit ind.