I årenes løb har min bil ikke kun været min tur, men mit kontor, mit omklædningsrum, endda det sted, hvor jeg griber en lur. Synes godt om det eller ej, meget af vores liv sker, mens vi kommer hen, hvor vi skal hen. Men der er noget andet, vi gør i vores biler, som vi aldrig taler om: vi græder.
Byophold efterlader dyrebare få private rum; hvis du deler et hjem og et arbejdsområde, er det sjældent, at du nogensinde virkelig er alene. En bil, med dens podlignende fornemmelse, kan være et tilflugtssted. Lukningen af døren efter en særlig vanskelig dag eller et skuffende møde, kan bilen føles som et tilflugtssted, et rum, hvor du endelig kan udånde og lade din vagt nogensinde så lidt ned. Nogle gange er den lille frigørelse alt, hvad det kræver for tårerne at begynde at flyde. Dertil føjes den meditative karakter af kørsel og en særlig gripende sang i radioen, og jeg er overrasket over, at jeg gør det hvor som helst med min mascara intakt.
Og jeg er ikke den eneste. Jeg trak for nylig op ad en smuk, trist kvinde i et kryds. Jeg har måske forvekslet udtrykket på hendes ansigt med ro, da hun ventede på et rødt lys, bortset fra de tykke tårer, der strømede ned over hendes stoiske profil og dryppede af hagen. Hun så fredelig ud, næsten glad og så fængslende, at jeg ikke kunne se væk. Hun bemærkede ikke, at jeg så hende, og da lyset skiftede, kørte hun på vej.
Hvem ved hvorfor hun var så grådig den dag? Måske fik hun dårlige nyheder, eller måske udnyttede hun simpelthen noget dyrebart ensomhed rejser fra et overfyldt kontor til et kaotisk hjem - rydder lidt stress for at forberede sig til den næste fase af hendes dag. At se hendes private følelser, så rå og åben, er et billede, jeg aldrig vil glemme. Faktisk tænker det nu på mig. Det minder mig om, at nogle gange er den bedste måde at håndtere presset i livet ikke at distrahere mig med flere aktiviteter, som er min vane, men faktisk ikke at gøre noget som helst. Først da kan jeg finde det mentale rum til at tackle akkumulerede følelser, for at rydde dækkene og opdatere med et godt råb. Men kun hvis jeg kan finde et sted at gøre det.