Jeg træner, fordi det er sjovt, det hjælper mine kjoler med at passe, som jeg kan lide dem, så de passer, og som min bedstemor ville sige, det er godt for en person. Men en uges tid efter at jeg pakker min lejlighed er jeg så taknemmelig for alle mine træningspas, da de har tilladt mig at lave tunge løft og ekstrem splepping med (for det meste) lethed.
Jeg oplevede dette mindst en gang før, mens jeg kørte hele Frankfurt lufthavn. Jeg var desperat efter at få forbindelse til Firenze (hvor jeg lavede kagen til mine venners bryllup), havde været vågen i 25 timer og havde en meget tung fortsættelse. Da jeg løb og løb, tænkte jeg med mig selv: ”Jeg elsker dig, elliptisk maskine!”
Denne uge sætter jeg alt det cardio og vægtløft i endnu bedre brug, da jeg trækker bøger til de brugte boghandel for at sælge, transportere tøj til Crossroads for at forsøge at sælge, slæbe 93 dollars værd med øre og nikkel til bank og derefter til Safeway (fordi banken ikke har en skiftetællingsmaskine!) og foretager min næsten daglige træk til Community Thrift med tunge poser med donationer. Jeg har løftet kasser med bøger og kogebøger over hovedet for at stagge på mine hylder i højt skab og adskille mine hardtræshylder (kun halvdelen er vist
her), og klatre op og ned af min stepladder en million gange om dagen. Og om et par dage begynder den rigtige stærke træning, når jeg bærer alle mine kasser, madras og boxsprings ned ad to trapper. Seriøst, Packing + Moving bliver den hotte nye træningstrend.Al denne aktivitet har gjort mig så taknemmelig, at jeg (ubevidst) har trænet denne dag. Pakkeprocessen er mentalt og følelsesmæssigt træt nok, så hvis jeg ikke var i stand til at hacke den fysisk, ville alt gå tabt.
Er der et aspekt af hjemmelivet, der gør dig taknemmelig for, at du er i sådan fabelagtig form? Måske når havearbejdsæsonen ruller rundt, eller når det er tid til at hugge træ, eller når du vil omarrangere alle dine møbler lige nu så du lægger ned og gør det selv?