Vi vælger uafhængigt af disse produkter - hvis du køber fra et af vores links, kan vi muligvis tjene en provision.
Alle vil vide hemmeligheden bag lykke. Der er utallige bøger om dens forfølgelse - film, TED-samtaler, Harvard-studier. Folk tilbringer hele deres liv på jagt efter det. Og hele tiden har det danske folk haft svaret. Vi har alle hørt og sagt, at det er ”de små ting i livet”, men den danske måde at leve på abonnerer denne opfattelse så helhjertet, at der endda er et ord til det: hygge. (Det har jeg bestemt udtalt forkert, første gang jeg læste det, så lad mig: hoo-gah.) Det er en følelse af hygge og varme - siddende omkring en ild med gode venner og levende lys og en kop te med dampet mælk og honning. Ting som.
Jeg skriver i øjeblikket dette, mens jeg er sammenkrydet på en behagelig sofa omgivet af smukke, mønstrede puder med en yndig tesker, malteser, der sidder sammen ved siden af mig. En berusende duft svever gennem luften fra mit Voluspa Santiago Huckleberry lys, en kølig brise driver forsigtigt ind gennem et åbent vindue, og Michael Bublé-feriestationen på Pandora spiller et glat, jazzy lydspor på kontinuerlig loop. Med andre ord, jeg har bestemt en hygge slags dag.
Det er den følelse, jeg får, når jeg og mine venner går ind i en Anthropologie. Et skridt over tærsklen, og vi har lyst til nye mennesker. Eventuelle bekymringer, vi var helt smelte væk, ligesom nogen kastede en trylleformel over os, at vi ikke har kontrol over, og pludselig er noget muligt. Hele butikken lugter som tropiske frugter og sukkerholdige appelsiner, og dens samling af håndværksvarer og keramik af kunstnere fra hele verden er intet mindre end inspirerende.
Når min mand og jeg sidder i vores stue, og jeg er pakket ind i et hyggeligt tæppe og lytter til ham spiller Eric Claptons ”Layla” klaver mellemrum på hans guitar… hygge. Når vi har venner til middagsselskaber og bruger vores Suite One Studio rose-og-guld serveringsfad fra vores bryllupsgaver og minder om vores glade dag, mens vi skaber nye minder... hygge. Når jeg tager mine sko af og går på tværs af et silkeagtigt tæppe og føler den fløjlsagtige blødhed på mine fødder… også hygge.
Og åbenlyst ville ingen god hyggehistorie være komplet uden et råb til Kærlighed faktisk. Hele denne film - skønt den finder sted i London og ikke Danmark - oser bare af hygge. Nå okay; ikke den del, hvor Emma Thompsons karakter opdager, at hendes mand købte et dejligt halskæde til en anden kvinde og gav hende en Joni Mitchell-CD i stedet for, eller et par andre uheldige fortællinger. Men Hugh Grant danser gennem premierministerens bopæl til The Pointer Sisters sjovfulde stylinger uden pleje i verden? Total hygge.
Og selvfølgelig den mest hygge af alle: åbnings- og lukningsscenerne i filmen, hvor vi ser venner og familie fuld af følelser, omfavne deres kære, når de ankommer til Heathrow lufthavn. En påmindelse om, at de vigtigste ting i livet - den sande hemmelighed for lykke - er de øjeblikke, vi har med hinanden.
