Vi vælger uafhængigt af disse produkter - hvis du køber fra et af vores links, kan vi muligvis tjene en provision.
Jeg får gang på gang at vide, hvor slemt det er at sove med min telefon. Masser af information derude siger, at det kan gå på kompromis med søvn, skabe angst og komme i vejen for privat tid med deres kære. Og på trods af alle ulemper, er det svært at overbevise mig selv om, at nej, jeg kommer ikke op for at tilslutte min telefon et andet sted, når jeg først er i sengen... fordi jeg falder i søvn. Og inden jeg ved det, vågner jeg op med min telefon, der nuzzler min hals (ikke behageligt, måske tilføjer jeg). Dette scenarie spillede direkte - indtil denne oplader kom ind i mit liv.
Da jeg opgraderede min telefon sidste år, en trådløs opladningspude kom med aftalen, og jeg tænkte ikke på det. Den sad i kassen, indtil jeg flyttede til en ny lejlighed seks måneder senere, og da jeg pakker den ud med resten af mine ejendele, regnede jeg med at jeg ville give den et skud. Og i værste fald, hvis jeg gik glip af tanken om et stik i nærheden af min natbord (hvilket, hvorfor skulle jeg da?), Kunne jeg altid skifte det tilbage.
Jeg er endnu ikke tilbage til mine gamle måder - i det mindste ikke om natten. Jeg blev hurtigt forelsket i tanken om, at jeg kunne plukke ned i sengen og blot placere min telefon på overfladen ved siden af mig, der derefter safter batteriet op. Minimal indsats, maksimale resultater.
Opladerens bekvemmelighed var den første ting, der trak mig ind, men med tiden indså jeg, at det hjalp mig med at falde i søvn med min telefon mindre og mindre. Og da jeg blev vant til at have mere puderum, begyndte jeg at forstå, hvor slemt det var at falde i søvn med det i første omgang. Jeg bemærkede, at jeg kunne snooze hurtigere, brugte mere tid med min S.O. (og overbeviste ham måske om at bruge sin telefon mindre i sengen), og min enhed var ikke den første ting, jeg tænkte på (eller følte), da jeg vågnede.
Jeg ved, at det bedste tilfælde ville være at lade det være ude af rummet, men at gå fra at have det hver aften til fuldt ud at adskille mig er et stort spring. Og mens min telefon teknisk set stadig er i nærheden af mig, er det et godt første skridt at lade den være ude af syne. Og den tanke hjælper mig også med at sove lidt lettere.
